Kunst & Skulpturer
Alle vores skulpturer og kunstværker er unikke og håndlavet af 100% genanvendt plast på vores værksted i Skovlunde.
Udstillinger & projekter
Paris Design Week 2025 - Maison Du Danemark
Til Paris Design Week præsenterede vi en udstilling der var legefuld, taktil og inviterede de besøgende til at udforske objekterne med alle deres sanser. Vores værker er ikke skabt til at blive set på afstand, de er skabt til at blive rørt, leget med og oplevet. De fortæller historier, skaber nysgerrig og inviterer til reflektion over den verden vi deler.


1/2 Ton Of Waste Re-Imagined
Udstillingen præsenterede værker og installationer skabt af ½ ton genanvendt plastik, transformeret til sanselige og interaktive kunstobjekter. Værkerne undersøger, hvordan affald kan blive til æstetik, og hvordan materiale, form og bevægelse kan inspirere nye måder at tænke cirkulært design på.
Vi får hele eller dele af udstillingen ud på et nyt galleri til foråret 2026, indtil da, hvis i har interesse i at købe nogle af værkerne kan i kontakte os her:

From Waste To Wonder
I efteråret 2023 udviklede vi en ny type værk af genanvendt plast. Ét af vores mål har altid været at højne værdien af et affaldsmateriale og hvis vi kan gå fra affald, til kunstværk, så synes vi er nået ret langt.
Værkerne består af 384 klodser, fordelt på 48 støbninger, der alle varierer få gram, for at give den rigtige graduering.
Efter værket er samlet, har vi manuelt skåret et mønster ind i overfladen, så udtrykket i værket ændrer sig, afhængig af hvor man betragter det fra og hvordan lyset rammer det.
Inspirationen til værket stammer fra havet, dets bevægelser og overgangen fra kysten til det dybe hav.
Værkerne bliver lavet på bestilling og kan feks laves af jeres virksomheds eget plastikaffald og dermed fuldende cirklen, fra "Waste to Wonder"

Installation til Hvidovre Hospitals børneafdeling
Sammen med kunstneren Hartmut Stockter lavede vi blade & blomster, af genanvendt plast, til Hvidovre Hospitals nye børneafdeling.
Bladene er en del af et stort indretningsprojekt, som endte i kroge og huler, hvor børn og unge kan hygge og fordybe sig.
Vi lavede vejbred, elme, Ege og mælkebøtte blade, det største er næsten 2,5meter højt.
Alle bladene er lavet af gamle fiskekasser, vi har fået af firmaet Packandsea, som gerne ville støtte projektet og af produktionsaffald fra en lokal plastfabrik.
Kasserne er blevet kværnet, renset og støbt til plader og til sidst formgivet i hånden, til det endelige resultat.
Andreas Zacho er uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i København og hoveddesigner hos A Circular Design Studio. Andreas er også kunstneren bag vores kunstværker og skulpturer af genanvendt plast.
Fremstillingen af disse værker er særdeles tålmodighedskrævende og bliver blandt andet lavet af overskuddet fra vores egen produktion, men vi mener dog også resultaterne er arbejdet værd.
Plastikken bliver varmet op over flere gange og formgivet i hånden, mens det stadig er varmt, eller skåret ud af store solide blokke af plast vi støber. Værkerne fokuserer på de organiske overgange, kontraster og det levende spil der opstår under den ukontrollerede sammenflydning i produktionsprocessen.
Alle skulpturer og kunstværker er unikke, og man kan på den måde skabe fantastiske værker, af plastaffald, som ellers blot ville blive destrueret eller endnu værre havne i naturen.

Skulpturel udformning
Arbejdet med at lave skulpturer, er en velkendt proces, blot med et nyt materiale.
I den indledende proces, beslutter vi farver og densitet på materialet.
De flerfarvede skulpturer er lavet af vores eget produktions afskær og farveblandingen er derfor defineret ud fra vores andre projekter, den tid vi befinder os i og det plast vi har indsamlet på netop dette tidspunkt.
Derefter laver vi solide støbninger, på op til 60kg og 20cm tykkelse.
Støbningerne tager ca 2 dage at køle af og derfra er formgivningen meget baseret på traditionelle arbejdsmetoder.
Skulpturerne bliver hugget og skåret ud af den solide "klods", med stemmejern og save, som var det en sten eller et stykke træ vi arbejdede i.
Efter den indledende formgivning, bliver skulpturerne slebet, poleret eller får tildelt den overflade vi synes passer til værket.
Alt formgivning og farveblanding bliver lavet i hånden og det betyder også at hver eneste skulptur er unik, i form og udtryk.
Vi har altid et udvalg af skulpturer på lager, men ellers kan denne type værk også laves på bestilling, for eksempel af jeres eget eller jeres virksomheds plastikaffald og dermed give nyt liv til hvad der ellers vil blive spildt.
























































