Vi åbner Galleri og Pop-Up Shop!
Lille Kirkestræde 3, 1072 København, d 25. nov kl 16.30 - 30. nov kl 15.00
Tirsdag d 25. nov kl 16.30 holder vi reception og åbningsfest for vores udstilling:
"1/2 Ton of Waste Re:Imagined"
Udstillingen repræsenterer det bedste fra vores lille værksted, kunstværker & skulpturer fra vores udstilling til Paris Design Week, samt udvalgte produkter fra vores sortiment.
Udstillingen udforsker ganske kort potentialet i vores alle sammens affald og repræsenterer 1/2 ton plastik affald, forvandlet til kunstværker og produkter.
Udover udstilling og butik afholder vi også workshops og events i løbet af ugen, i kan få de nyeste opdateringer og tilmelde jer via vores sociale medier her nederst på siden.


Under udstillingen inviterer vi onsdag og torsdag til et par små networking arrangementer, "Circular morning Coffee" på Lille Kirkestræde 3, for professionelle.
Det er ganske gratis at deltage, vi sørger for lidt morgenbrød og en kop kaffe og nogle spændende omgivelser. Vi fortæller lidt om vores arbejde og og vores take på cirkulært design og kunst og ellers er det blot for at møde ligesindede, snakke om potentielle fremtidige projekter og forhåbentlig også få lidt inspiration til dagen.
Hvis det er noget for dig eller/og dine kollegaer kan i tilmelde jer ved at skrive til os på contact@acirculardesignstudio.com eller sende os en besked på vores sociale medier.
A CIRCULAR DESIGN STUDIO
Fusion af æstetik og cirkulær økonomi
A Circular Design Studio er et utraditionelt plast snedkeri, der skaber interiør, installationer og kunstværker, i 100% genanvendt plast, indsamlet fra husholdninger, naturen eller virksomheder i Danmark.
Med udgangspunkt i stærke håndværkstraditioner, har vi udviklet en ny teknik, der giver os de klareste farver og den højeste kvalitet i vores unikke produkter. Kvalitet er vores højeste prioritet, da vi på den måde kan sikre, at produkterne kan leve videre i mange år hos mange forskellige ejere eller genanvendt i nye produkter.
Vi har et fast produkt sortiment du kan finde nedenfor, ligesom du kan læse mere om vores muligheder for undervisning, rådgivning og speciallavet produkter.

NYHEDER

Møbler på bestilling
Med fokus på traditionelt snedkerarbejde, kombineret med moderne digital produktion og vores materiale lavet af 100% genanvendt plastik, skaber vi nogle helt unikke møbler der passer perfekt til jeres hjem, virksomhed eller institution.
Alle møbler er håndlavet på vores værksted i Skovlunde og møblets farve, form og størrelse besluttes i samarbejde med kunden, så resultatet altid bliver et personligt og speciallavet produkt, præcis efter jeres ønsker.


























































































